LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
LOF
LOF på FacebookBag om smagen handler om den gode smag og de unikke lokale madoplevelser.
Aldrig før har danskerne været så optagede af madoplevelser og oprindelse af vores fødevarer samtidig med, at dygtige kokke har gjort Danmark verdenskendt for vores gastronomiske kunnen. LOF vil gerne bidrage til at give dig unikke smagsoplevelser, viden og kendskab til lokale råvarer, produktion, kunsten at lave mad samt ikke mindst at finde spiselige elementer i naturens eget spisekammer. Konceptet ’Bag smagen’ er med til at skabe nye rammer med fokus på kvalitet, smag, madoplevelser, samvær og fælles måltider.
LOF tilbyder arrangementer under konceptet ’Bag om smagen’ i hele landet, hvor du kan opleve:
RUNDVISNINGER hos producenter, der viser rundt og fortæller om deres produkter samt ofte også tilbyder smagning af deres produkter.
SMAGNINGER hos restauranter, specialbutikker eller producenter, der byder indenfor og afholder smagning af specialiteter som fx vin, chokolade, lokale fødevarer eller andre lækkerier og fortæller om historien bag.
MASTER CLASSES kan du opleve sammen med lokale kokke og ofte med tilhørende fællesspisning.
FOOD TALKS er foredrag med producenter eller madpersonligheder og ofte med tilhørende fællesspisning.
NATUR & SANKETURE er ture med naturvejledere eller andre fageksperter, hvor I skal sanke fx urter, bær eller svampe i naturens eget spisekammer.
Du kan finde aktiviteter i hele landet.
Hvis du ikke kan se videoen, så skal du nederst på siden opdatere dine indstillinger i cookies til "tillad alle cookies".
Hvis du savner særlige oplevelser i ’Bag om smagen’, så kontakt din lokale LOF-afdeling eller en af disse fem afdelinger, der har udviklet konceptet:
lof.dk/oest
lof.dk/syd
lof.dk/kongeaa
lof.dk/nord
lof.dk/midtjylland